Biodiversitet

Vi dyrker videre på den vilde natur 

Allerede i foråret opdagede vi mange pupper siddende på græsstrå over alt på engen. Efter lidt søgning på nettet var det tydeligt, at pupperne højst sandsynligt gemte på køllesværmere – men hvilken slags måtte tiden vise.

I løbet af sommeren begyndte vi at se de første køllesværmere flyve rundt – de var svære at komme tæt nok på til at tælle pletterne. Men efterhånden, som der kom flere og flere, blev det lettere at tælle pletterne – vi havde engen fyldt af seksplettet køllesværmere.

Seksplettet køllesværmer er gullistet i Danmark, som en opmærksomhedskrævende art og rødlistet i Finland. Og det er nok ikke helt tilfældigt, at vi har fundet så mange på vores eng. Seksplettet køllesværmere kræver gerne højt, uberørt græs, da de ofte placerer deres pupper højt oppe på græsstrået. Derfor er køllesværmernes levesteder ofte få, da græsset mange steder bliver klippet eller græsset ned.

En sjov ting ved køllesværmere er, at de faktisk er natsommerfugle, men deres øjne er udviklet til, at de også kan flyve i fuldt sollys. Naturen er vidunderlig nogle gange.

Vi har valgt, at meget af vores eng får lov til at stå uberørt. Vi har rigtig meget kællingetand og kløver på engen – lige netop de ting er køllesværmere – deres æg og pupper – rigtig glade for. Vi har tit observeret mange køllesværmere samlet på samme tid og været vidner til produktionen af næste generation. Selvom tidsler ofte er ret udskældte, så kan vi konstatere, at de på vores grund har givet meget nærring – ikke kun til den seksplettet køllesværmer, men også mange andre insekter. Det bliver spændende, at se deres udvikling i de næste år. Måske en dag er vi heldige at finde andre slags køllesværmere på vores eng.

Almindelig blåfugl

Både på engen, på den vilde græsplæne og i vores blomsterbælte har vi set mange forskellige sommerfugle, men særligt én variant har fanget vores opmærksomhed – ikke blot med dens farve, men også med hensyn til mængden af dem. Sommerfuglen vi snakker om er almindelig blåfugl.

Vi kan jo af gode grunde ikke vide, om der altid har været mange blåfugle på vores grund, da vi kun har boet her lidt under et år. Men vi ser den ofte og mange af gangene på vores vilde græsplæne og det er et område, der først er blevet oprettet i år. Vi ser den også lidt nede på engen, men slet ikke i samme mængder, som på den vilde græsplæne.

Flere andre sommerfugle

Vi har også observeret en del andre sommerfugle på vores grund. Der er selvfølgelig den hvide kålsommerfugl – både den store og den lille. Dem er der ret mange af på vores grund og de har da også haft en fest med at overtage vores spids- og grønkål. Så har vi også set en del til både nældens takvinge og admiralen og et par dagpåfugleøjer og stregbredpander. Især på engen har vi set ret mange græsrandøje, som har flakset omkring én, når vi har gået ture. Alle er ret almindelige i Danmark.

En dag i vores blomsterbælte spottede vi dog en sommerfugl, vi ikke havde set før. Vi fik nogle gode billeder af den og kunne dermed konstatere, at der var tale om en storplettet perlemorsommerfugl. Det er ikke en sommerfugl vi har set før og vi har kun set den en gang efterfølgende, dog nede på engen.

Det er utroligt spændende at gå på sommerfugle jagt og vi håber altid på, at vi opdager en ny art på vores område. 

Vi har en græsplæne, som er meget beriget med forskellige urter og blomster.

Et af de første projekter vi kastede os ud i, i Projekt Vild Have, var at omdanne vores store græsplæne til et græslandskab. Vi blev ret hurtige trætte af at skulle slå det store område hver uge, så vi lod området stå og slog kun stier, der hvor vi havde behov for det.

Det viste sig hurtigt at være den helt rigtige beslutning. Vi har en græsplæne, som er meget beriget med forskellige urter og blomster, så efter få uger uden at blive slået, piblede det frem med blomster.

Der er ret mange Håret høgeurt og Pomerans høgeurt i vores plæne og det giver virkelig meget liv til vores græslandskab. Flere steder vokser høgeurten i naturlige cirkler og er med til at give et helt unikt udseende. Andre steder i græslandskabet er der også hvid røllike og rød/hvid kløver.

Vores græslandskab har tiltrukket rigtig mange insekter og især blåfuglen har været stærkt repræsenteret her. Det har været helt fantastisk at holde øje med de flotte blå sommerfugle i det høje græs.

Vi lader græsser stå

Vi har ladet det meste af det høje græs stå efter sæsonen er slut, men samtidig er det også et lidt ukendt/uprøvet område, så vi må prøve os lidt frem og se hvad der virker. Græslandskabet er delt op i 4 områder og et af dem har vi klippet ned, med hækkesaks, 10-15 cm over jorden. Det er med til at give et frirum til de insekter, der ynder at overvintre i højt græs. Cirklerne med høgeurt er slået ned i øverste højde på græsslåmaskinen, for ikke at skade urterne for meget til den nye sæson.

Desværre kan vi konstatere, at en del af vores græslandskab er plaget af førne, hvilket betyder, at vi nok er nødt til at slå det i foråret, så det nye græs ikke bliver kvalt. Vi er blevet anbefalet at slå det med klinge på buskrydderen for ikke at ødelægget græsset helt. Så dette bliver et projekt, som vil blive opdateret senere, når sæsonen kommer i gang. 

Kontakt en vild have-mentor

Mangler du inspiration til mere biodiversitet i din have eller nærområde, eller vil du vide mere om, hvad der sker i dit lokalområde om emnet, så kontakt en af vild have-mentorerne.

Send en e-mail til: vildhave4200@gmail.com

eller besøg Facebooksiden "Hjælp biodiversiteten på vej."

Hjælp biodiversiteten på vej

Hold øje med "de vilde mentorer"

Det er meningen, at vild have-mentorerne sammen eller hver for sig, planlægger arrangementer i deres lokalområder. Hold derfor øje med opslag i lokale Facebookgrupper, annoncering i lokalaviser eller opslag i dit lokalområde, når havesæsonen går i gang i det tidlige forår.   

Hvad laver en vild have-mentor?

Bor du i Slagelse Kommune har mulighed for at bestille afhentning af haveaffald. Haveaffald kan dog være til stor nytte i din have, hvis du ønsker at skabe bedre forhold for havens dyr som insekter, pindsvin og fugle. 

Derfor opfordrer vi dig til at beholde noget af dit haveaffald i haven i stedet for at få det hele hentet.  

Til gavn for biodiversiteten

Ved at køre mindre haveaffald væk fra din have, kan du være med til at gøre en forskel til gavn for biodiversiteten.

Hvor kan haveaffaldet være?

Haveaffald kan gemmes væk under buske, lægges til bunke i et hjørne eller arrangeres som dekorative kvashegn – kun fantasien sætter grænser.

Dyrene er ligeglade med, hvor i haven det er, så længe de har noget at gemme sig i eller søge føde i. Det kan være afklippede grene, hækafklip, stammer. Man kan også lade træstubbe stå som dødt ved og over år lade dem gå til. 

En god dialog mellem dig som borger i en af landsbyerne, jeres lokalråd og os som kommune bringer mere vild natur ind i din landsby. Udviklingen tages i takt med at ideerne, ambitionerne og ejerskabet spirer frem lokalt.

Hvorfor mere biodiversitet?

Workshop 

Så var det tid til workshop i mindre grupper under emnet, hvilke initiativer og indsatser, kan du forestille dig i dit lokalområde? Ideer der kan skabe bedre vilkår for biodiversiteten. Grupperne blev også bedt om at overveje, hvad der skal til for, at idéerne kan blive realiseret lokalt.

Lokalrådsmedlemmernes mange fine idéer og tanker, kigger vi nærmere på. 

Opfølgning på dialogmødet

Der kommer en opfølgning på mødet, hvor vi kontakter interesserede lokalråd for at se nærmere på konkrete biodiversitetsindsatser lokalt. 

Flere grundejerforeninger er interesseret i at få mere biodiversitet ind i deres fællesarealer. Derfor har de kontaktet os efter en intern snak i deres forening om, at naturen skal have lov til at fylde mere på deres relative store grønne fællesarealer. 

Beboerrepræsentanter fra grundejerforeningerne Skovklinten og Musholmparken i Korsør har også kontaktet os om ideer til at få mere biodiversitet ind i deres fællesarealer. Deres henvendelser er sket efter en intern snak i deres forening om, at naturen skal have lov til at fylde mere på deres relative store grønne fællesarealer. 

Haveforeningens formand Annia Brogaard og resten af bestyrelsen besluttede sidste efterår at lade et ca. 1.000 m² stort græsareal stå uden at slå det i et helt år. 

Mere end bare græs 

Nu viser det sig, at arealet rummer meget mere end bare græs. Faktisk er arealet så næringsfattigt, at det giver plads til mange forskellige urter og planter, som har fået lov til at vokse frem det sidste års tid. En af planterne, som vores biolog med begejstring fandt på området, er den hjemmehørende danske overdrevsplante Kongepen, som trives på mere næringsfattige områder. Den tiltrækker især vilde bier og humlebier.

Arealet blev på dagen opkaldt efter planten og vil fremover være kendt som Kongepennens Eng. Bestyrelsen sætter et skilt op ved arealet, så forbipasserende ved, hvorfor der ikke er blevet slået græs netop her. 

Mange borgere i kommunen er interesseret i at skabe mere biodiversitet, hvor de bor. Vi har holdt oplysningsarrangementer flere steder og dette arbejde fortsætter. Vi hjælper også med at skabe netværk blandt foreninger og borgere, så videns- og erfaringsudveksling om biodiversitet bliver nemmere. 

Inspirationsmøder

Siden sommeren 2021 har der været holdt inspirationsmøder på Omø og for lokalrådene i kommunen. Mindre lokalsamfund, grundejerforeninger, haveforeninger og private borgere har også haft besøg af os. Over 3 aftener i hhv. Slagelse, Korsør og Skælskør inviterede vi sammen med foredragsholder og vild havekonsulent Signe Schrøder til oplæg om den vilde have og gode tips til hvordan, vi alle kan gøre en forskel for biodiversiteten hjemme hos os selv. 

Mandag 28. juni 2021 inviterede den lokale øboer på Omø og vild-havementor, Hanne Schulz alle interesserede borgere til møde i forsamlingshuset med efterfølgende havevandring i hendes egen vilde have.

Vores biolog Michael Marcher deltog også og delte ud af sin viden om biodiversitet men mindede også om, at det er utroligt vigtigt at være tålmodig, og lade naturen gå sin gang. Hvis de vilde blomster ikke viser sig i år, så kommer de formentlig næste år, hvis græsslåmaskinen få lov at blive i skuret på de rigtige tidspunkter. 

Stor interesse for at få inspiration til den vilde have

Over 3 aftener i september '21 inviterede vi til oplæg om den vilde have. Gode tips til hvordan vi alle kan gøre en forskel for biodiversiteten hjemme hos os selv.

En god dialog mellem dig som borger i en af landsbyerne, jeres lokalråd og os som kommune bringer mere vild natur ind i din landsby. Udviklingen tages i takt med at ideerne, ambitionerne og ejerskabet spirer frem lokalt.

Dialogmøde på Bis'koppen i Bisserup

Oplæg og workshop

Herefter fortalte ores biolog Michael Marcher om, hvad biodiversitet er for en størrelse, hvorfor vi står midt i en biodiversitetskrise, og hvad vi kan gøre for at dæmme op for den. Herunder at se på de grønne arealer, som landsbyerne råder over.

Efter oplægget fortsatte mødet med en workshop. Her skulle deltagerene opliste, hvilke initiativer og indsatser, de hver især kunne forestille sig i deres lokalområde samt overveje, hvad der skal til for, at idéerne kan blive realiseret lokalt.

Lokalrådsmedlemmernes mange fine idéer og tanker, kigger vi nærmere på. 

Formålet

Formålet med indsatsen er at skabe bedre betingelser for vilde planter og dyr i det åbne land, i skovene, i bymiljøerne, langs vejene og i havet. Til gavn for naturen og til glæde for dig som er borger, turist eller som har din virksomhed i kommunen.

De 5 indsatsområder

Der er 5 indsatsområder for biodiversitet på de kommunale områder:

1. Mere natur i egen drift
   Naturvenlig drift i grøftekanter, parker, grønne områder og skove. Mere natur i landsbyerne. Mindre brug af pesticider.
   
   
2. Mere natur i vores planlægning
   Naturen som aktiv i kommune- og lokalplanlægning. Natur langs nye veje og cykelstier.
   
   
3. Naturen som gevinst for velfærdsområdet
   Flere borgere skal nyde godt af naturens ro og vildskab. Dialog med forvaltning og institutioner om ændring af de grønne arealer.
   
   
4. Mere natur i det åbne land
   Indsats for truede arter og naturtyper. Etablere vådområder, kreaturgræsning og høslæt, forbedringer af naturforhold i vandløb.
   
   
5. Et bedre havmiljø
   Begrænse udledning af næringsstoffer. Kildeopsporing af miljøfremmede stoffer.

Læs mere om de 5 indsatsområder i:

Handlingsplan til bæredygtighedsstrategien

Meget mere om natur

Vil du se, hvad der er i gang af naturbeskyttelse i kommunen eller måske se de større i gangværende naturprojekter, så besøg også siden:

Sammen om vores natur

2022

Gratis blomsterfrø kan forvandle haven til vild blomstereng

2021

15.000 gratis buske skal løfte biodiversiteten

Ny indsats skal give mere vild natur

Fokus på bedre levesteder for insekter

Entreprenørservice er klar

Entreprenørservice og ZBC

Vi inspirerer bygherrer til at tilgodese biodiversitet og naturen, når der bygges nyt. Vi arbejder med lokalplaner, hvor naturen bruges som et aktiv. Mere natur og flere grønne arealer rummer også plads til byens borgere og giver flere attraktive grønne fællesarealer og mulighed for at bevæge sig i grønne kiler. 

Der igangsættes tiltag og indgreb udvalgt efter hver skovs potentiale. Fx skal der sprænges og fældes for at skabe mere stående og liggende dødt ved og flere lysbrønde. Udtag af træ sker med afsæt i strategiens fokus på mere natur og vildskab, rekreativitet og historiens spor. Vand under forskellige former skal også i spil og i større omfang have plads på naturens egne præmisser.

Disse tiltag for natur og vildskab vil finde sted i kommunens 300 ha skove.

Nye skovområder

Vi etablerer også nye skovrejsningsområder. Her skabes våde lavninger, mulden skrabes af i delområder og udlægges til en naturlig proces. Stendynger og dødt ved udlægges både i sol og skygge, træer og buske hører hjemme på egnen. kort sagt: Der skabes rod fra starten! 

Hvor pladsen er til det, vil der blive efterladt lange strækninger af ikke slået vegetation.

Der er udpeget særlige tiltag langs 40 km vej, hvor vi ændrer praksis til mosaikslåning, udpining mv.

I områder med meget næringsrig jord vil der blive eksperimenteret med at fjerne mulden og give plads til en naturlig proces.

Vi bygger videre på erfaringer fra 2020 og 2021 og udpeger endnu flere km vejkanter og rundkørsler, hvor vi ændrer driftspraksis til gavn for biodiversiteten. 

I Birkemoseanlægget i Korsør har Entreprenørservice i Slagelse Kommune bygget et nyt hotel.

Beboerne er dog noget mindre og antallet noget større end på almindelige hoteller. Det er nemlig et kæmpe insekthotel, der er lavet af birkestammer fra træer, som kommunen har været nødt til at fælde et andet sted i kommunen. Insekthotellet i Birkemoseanlægget er formet som cirkelstykker omkring nogle af parkens træer. Det ser flot ud, og man kan fx benytte de opståede rum til ophold i sommertiden.

Flere insekter og større biodiversitet

I Slagelse Kommune arbejder vi på at få flere insekter og dæmme op for biodiversitetskrisen. Insekter er bl.a. føde for andre dyr – fx fugle og nytteinsekter, som bier og sommerfugle, og derfor vigtige i naturens fødekæde.

Nogle insekter overvintre i visne planter eller under jorden, men andre har brug for andre typer af opholdssteder. Her kommer insekthotellet ind i billedet. Det går ud på at have hulrum og sprækker i forskellige størrelser, som dyrene kan bo i. Det mest naturlige insekthotel er gamle og døde træstammer, hvor der både i det rådne træ, i barken og imellem stammerne er små og større sprækker, hvor insekterne kan finde ly.

Gå på opdagelse med øjnene

Husk at stammerne ikke må flyttes eller klatres på, men du må meget gerne kigge efter insekter. Måske ser du en mariehøne, en bænkebider, en humlebi eller noget helt fjerde. Værsgo at gå på opdagelse. 

Vi omdanner udearealer i samarbejde med kommunale institutioner og aktører fra områderne for velfærd og uddannelse. Udearealerne skal være vilde og skabe rum for rekreativ udfoldelse og læring om biodiversitet.

Projekt - Livshaven

Vi udvikler ”Livshaven” i Slots Bjergby ved at omdanne et kommunalt areal til et krible-krable eksperimentarium med vild natur, som skal skabe rammer for læring om biodiversitet.

Området skaber de ideelle rammer for, at vi sammen lærer og oplever i naturen. Livshaven inviterer en række foreninger mv. til nye og gamle fællesskaber i lokalsamfundet. Fx det lokale foreningsliv, det lokale plejehjems beboere eller organisationer, der kan bidrage med aktiviteter i parken.

Vi vil med et Krible Krable eksperimentarium skabe et kulturlandskab med ”vild og nær” natur. Det omfatter et naturområde, der har biodiversitet for øje og emmer af liv. Et område, som åbner sig i små naturrum, der byder på nye opdagelser og erfaringer. Livshaven vil skabe de ideelle rammer for livslang læring gennem sansning, bevægelse og aktiviteter. Vi vil styrke børns udvikling af undersøgelseskompetencer, så de på sigt udvikler sig til naturfagligt dannede og nysgerrige mennesker.

Vi vil skabe pædagogiske og bæredygtige rammer og aktiviteter for læring om naturens biodiversitet, og inspirere til at passe på vores nære natur – mange generationer frem. Vi vil formidle, hvor vigtigt den nære natur og de småkryb, som lever i den, er for vores eksistens, og inspirere børn og voksne til selv at skabe naturlige levesteder for insekterne, andre steder i vores nærmiljø. 

Flere og flere parker og andre offentlige grønne områder vil med tiden få et mere vildt udtryk.

Ved at holde op med at slå græsset og fjerne græstørv og i stedet udlægge råjord eller grus, skabes der plads til en naturlig proces. Dette suppleres med at så arter, der er hjemmehørende og karakteristiske for egnen.

Naturen indarbejdes som et nyt element i byernes grønne områder. Det sker på en måde, så der skabes nye rum under hensyn til æstetisk og borgernes brug af områderne. I år har landskabsarkitekt i Entreprenørservice Anne Marie Lind sammen med kollegaer i driften, ændret udtrykket på 15 forskellige lokaliteter i kommunens tre købstæder. Det svarer til over 11.000 m² sammenlagt.

Til glæde for insekter, sommerfugle og bier fik græsset nogle steder lov til at stå i stedet for at blive slået. Andre steder blev der eksperimenteret med såning af forskellige frøblandinger.

Tiltagene vil blive evalueret, så vi fremover ved endnu mere om, hvad der skal til for at understøtte biodiversiteten mest muligt. Det ændrede udtryk på kommunale arealer i de tre købstæder kan bl.a. opleves følgende steder:

• Slagelse: Smedegadeanlægget, midterrabatten ved stop 39, bibliotekshaven
• Skælskør: Solen (det grønne areal syd for Norvejen), langs en sti vest for Guldagergaard, i rundkørslen øst for Boeslunde
• Korsør: Birkemoseanlægget, Korsør Bypark, Lovsøanlægget - også kaldet parkbåndet. 

Parkbåndet ved det gamle færgeleje i Korsør har gennem årene været forsøgt holdt fri for grønne vækster, så området kunne bruges til færdsel med cykel, ophold og leg.

Underlaget, som består af røde små granitskærver, har dog været så ujævnt, at det har været svært at bruge. Nu har kommunen sluppet tøjlerne for at give naturen på området en chance for at brede sig.

Det eneste vi fremadrettet gør ved arealet, er at luge få uønskede arter af småtræer og enkelte andre arter. Når urterne og græsserne vokser sig højere, slår vi stier på arealet, så det fortsat kan bruges, og så man kan opleve naturen folde sig på tæt hold.

Naturen kvitterer

Naturen kvitterer med det samme, når et areal sættes fri. Første år med ændret drift er der på Parkbåndet registreret 54 plantearter herunder almindelig kællingetand, vild gulerod og hejrenæb.

Hovedparten af plantearterne er urter, og de er foderplanter for insekter med deres produktion af nektar og pollen.

Mange insekter er også helt afhængige af en eller få danske arter af blomster. For eksempel foretrækker sommerfuglen rødplettet blåfugl blandt andet at lægge deres æg på hejrenæb. Når æggene er klækkede, vil larverne leve og spise af planten indtil larverne forpuppes.

Hvordan er planterne kommet?

Planterne er kommet ind på arealet dels ved, at der i forvejen har ligget frø (frøbank) mellem skærverne og dels ved, at der blæser frø ind på arealet.

Udtrykket af arealet vil over årene ændre sig fra som nu at bestå af åbne vindblæste flader med spredt vegetation med mange pionerarter til få en mere dækkende vegetation. Der vil ske en naturlig udvikling på arealet. Der vil formentlig også indfinde sig jordboende bier, nu når vi holder os fra at bearbejde underlaget.

Det bliver spændende at følge arealets udvikling over de kommende år.