Afgørelse om varmestue afventer grundig analyse

Når resultatet af analysen foreligger, vil udvalget drøfte og beslutte, hvad der skal ske med varmestuen i Korsør.
Alle i socialudvalget ser frem til at få foretaget denne analyse for at få en øget fælles indsigt i hele området – herunder de relevante målgrupper og de eksisterende tilbud og deres indhold.
- Det er vigtigt for os, at vi i de tilbud, som vi tilbyder i Slagelse Kommune sikrer, at der er noget for alle i målgruppen, siger Sofie Janning, formand for Socialudvalget.
Udvalget er også enige om, at der – i arbejdet med analysen - skal ske en bred inddragelse af borgere, brugere, medarbejdere og samarbejdspartnere på området. Derfor har socialudvalget bedt om at få en sag på udvalgsmødet til september, hvor proces og elementer i analysen præsenteres.
Sagen kort
Med vedtagelsen af budget 2023-2026 blev det besluttet, at den kommunale varmestue på Lilleøvej i Korsør skulle nedlægges, og at der i stedet skulle ydes et driftstilskud til en NGO*, som kunne drive varmestuen videre. Slagelse Kommune modtog en enkel ansøgning på det udbud, der blev sendt ud i foråret, desværre kunne ansøgeren, Kirkens Korshær, ikke godkendes pga. forskellige forhold.
Varmestuen i Korsør drives indtil videre i kommunalt regi.
- I udvalget er vi overbevist om, at det er en rigtig beslutning at få udarbejdet en tilbundsgående analyse, så vi med viden og inddragelse sikrer de bedste tilbud til målgruppen”, slutter Sofie Janning.
*NGO står for Non Governmental Organisation, som oversat til dansk betyder en “Ikke Statslig Organisation”.
§ 104 servicetilbud, der omtales i pressemeddelelsen, er aktivitets- og samværstilbud målrettet mennesker med handicap og særlige sociale problemer. Tilbuddene skal være med til at opretholde eller forbedre færdigheder eller livsvilkår for målgruppen.
Socialudvalgets medlemmer: Christopher Trung, Anja Nielsen, Jørgen Andersen, Helle Dalsgaard, næstformand og Sofie Janning, formand.
Flere oplysninger
- Formand for Socialudvalget Sofie Janning
Tlf. 30 70 26 53
Mail: sofha@slagelse.dk