Kom med dit input til værdighedspolitikken
Seniorudvalget efterspørger borgernes input til politikken

I 2018 vedtog det daværende Byråd en Værdighedspolitik for ældreplejen i Slagelse Kommune. Politikken beskriver kommunens arbejde med en værdig ældrepleje herunder livskvalitet, selvbestemmelse, mad og ernæring, ensomhed mv. Værdighedspolitikken skal revideres hvert 4. år, og derfor er et udkast til en revideret Værdighedspolitik netop sendt i høring hos de høringsberettigede udvalg her under Ældrerådet, Handicaprådet mv.
For at få så mange input som muligt til Værdighedspolitikken efterspørger Seniorudvalget også borgernes input til politikken.
Giv dit input til politikken inden den 10. november
Den reviderede Værdighedspolitik behandles af Seniorudvalget den 29. nov. 2022 og godkendes i Byrådet d. 19. dec. 2022