Sådan søger du om skolekørsel
Dit barn kan få tilbudt kørsel til og fra skole, hvis dit barn går på distriktsskolen, og enten har lang vej til skolen, eller hvis skolevejen er trafikfarlig.
Skolekørsel
Afstandskriteriet
Hvis jeres barn har denne eller længere afstand til distriktsskolen, opfylder I afstandskriteriet. Kontakt skolen, så vi kan give jer nogle kørselsmuligheder.
Afstand til skolen
0.-3. klasse 2,5 km.
4.-6. klasse 6 km.
7.-9. klasse 7 km.
10. klasse 9 km.
Kriterie om trafikfarlig skolevej
Skolevej betyder den nærmeste vej eller sti, som jeres barn kan færdes på til fods, cykel eller knallert året rundt. Når vi opmåler skolevejen, medregner vi normalt kun afstanden ad offentligt vej eller sti.
Kontakt skolen, hvis I er i tvivl om, om I har en trafikfarlig skolevej.
I skal enten opfylde krav om afstand eller trafikfarlig skolevej for at blive tilbudt skolekørsel.
Almen folkeskole
Dit barn kan få buskort mellem skole og hjemadressen, hvis han/hun går i en folkeskole inden for skoledistriktet, og opfylder kriterierne beskrevet i forrige afsnit. Dit barn kan ikke få buskort, hvis dit barn går på en anden skole end distriktsskolen.
Specialskole/specialklasse
Dit barn kan blive visiteret til kørsel med Vikingbus til og fra skole, hvis han/hun går på en specialskole/specialklasse inden for kommunegrænsen. Det er muligt, at dit barn kan blive kørt til flere hjemadresser, hvis adresserne er inden for kommunegrænsen.
Bybuskort (Movia)
I skal bestille buskortet gennem jeres skole. I får buskortet ved starten af skoleåret, kortet gælder for ét skoleår og for zonerne mellem skolen og hjemadressen. Dit barn kan bruge kortet alle hverdage indtil kl. 19.00.
Transport med Vikingbus
For at blive kørt til/fra skole med Vikingbus skal jeres barn visiteres til dette. Kontakt skolens kontor for at høre om mulighederne. Jeres barn skal stå klar ved afhentningstidspunktet. Hvis der er flere, der tilmelder sig ruten, kan selskabet ændre afhentningstidspunkt- og sted.
Hvis du selv vælger at køre dit barn, kan kommunen dække nogle af udgifterne til transport. Det gælder kun ture, hvor dit barn er med. Dette kaldes kørselsgodtgørelse. Du kan søge om kørselsgodtgørelse, hvis dit barn går på en almenskole eller specialskole, hvis det er den billigste og bedste løsning og I opfylder kriterierne for afstand. Du søger om kørselsgodtgørelse nederst på siden.
Vi udbetaler det efter statens gældende takster, og det bliver indberettet til skat som skattefri kørselsgodtgørelse.
Hvis dit barn går i en specialklasse eller specialskole, kan han/hun ud fra en individuel vurdering blive kørt mellem skole og hjem.
Hvis du selv kører dit barn til og fra skole, kan kommunen dække nogle af udgifterne til transport.
Se her hvordan du afmelder dit barns kørsel
Afmelding af kørsel er for de børn som er visiteret til kørsel med Vikingbus (lukket rute).
Det er vigtigt, at du afmelder, hvis dit barn ikke skal med bussen. Man skal senest afmelde sit barn kl. 16.00 dagen før for morgenkørsel og kl. 10.00 på dagen for hjemkørsel.
Hvis du ikke kan nå at afmelde rettidigt, bedes du alligevel afmelde, da Vikingbus således undgår forgæves kørsel og vi ikke belaster miljøet unødvendigt.
Afmelding skal ske via Vikingbus' digitale afmeldingsløsning (app). I får udleveret koder m.m. til den digitale løsning når dit barn tilmeldes kørslen. Du kan også ringe til Vikingbus på tlf. 70 20 17 47.
I nedenstående video kan I se hvordan den digitale løsning virker. Har I spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt vores kørselskoordinator på tlf. 58 57 30 44.
Indhold blokeret
Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:
- Marketing
- Funktionelle
- Statistiske
Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.