Bliv vaccineret mod influenza og covid-19
Fra 1. oktober og frem til midten af januar kan du gratis blive vaccineret, hvis du er i særlig risiko for at blive alvorlig syg af influenza eller covid-19.
Få gratis vaccine
Risikoen for at blive alvorligt syg af influenza og covid-19 stiger med alderen, og du bliver derfor tilbudt vaccine mod begge sygdomme, hvis du er 65 år og derover.
Du bliver også tilbudt vaccine, hvis du er i øget risiko for et alvorlig sygdomsforløb, pga. fx en kronisk lungesygdom eller svært nedsat immunforsvar.
Førtidspensionister og børn i alderen 2-6 år får tilbudt gratis vaccination mod influenza.
Bestil tid til vaccination
Hvis du er i målgruppen for gratis vaccine, får du en invitation i din digitale postkasse eller pr. brev, og du kan bestille tid på www.vacciner.dk. Her kan du finde det sted og den tid, der passer dig bedst.